DEN KONGELIGE LIVGARDES
MUSIKKORPS
(Uofficiel webside)

INDEKS

Venligst klik på bilderne.

Musikkorpset, der i dag er Danmarks største professionelle harmoniorkester, kan føre sin tilblivelse langt tilbage i Livgardens historie.

Den Kongelige Livgarde blev oprettet af Frederik III i 1658. På den tid bestod militærmusikken kun af fløjter og trommer, men under Christian V (1670 - 1699) blev 6 skalmejeblæsere ansat ved Livgarden, og det første melodi-førende instrument gjorde hermed sit indtog i den danske militærmusik. I begyndelsen af 1700-tallet blev et antal kongelige "hoboister" ansat hvis instrumenter omfattede obo, trompet, fagot og valdhorn. Disse "hoboister", der var dygtige og velanskrevne, spillede ofte sammen med Det Kongelige Trompeterkorps og det senere Kongelige Kapel. I slutningen af århundredet indførtes "den tyrkiske musik", janitsharmusikken, og Livgardens Musikkorps blev udvidet med en række slagtøjsinstrumenter.

Et sammenspil mellem hoboister og janitsharer var der dog ikke tale om i starten, da de sidstnævnte improviserede uden noder. Egentlig harmonimusik møder vi først i begyndelsen af 1800-tallet, og fra 1867 er Livsgardens Musikkorps på 28 mand eneste militær harmoniorkester.

I dag består Den Kongelige Livgardes Musikkorps af en dirigent og 36 musikere med en musikeruddannelse fra konservatorier eller andre musikstudier som baggrund. Hjemstedet er Livsgardens Kaserne ved Rosenborg slot i København. I 1974 udvidede Musikkorpset sine Aktiviteter med stor indendørs koncerter for offentligheder, i august i Århusog i december i Odd-Fellow palæets store sal under overværelse af Hendes Majestæt Dronningen.

Musikkorpset har siden givet koncerter overalt i Danmark og også ud en for landets grænser, bl.a. i Tyskland og i Norge. I 1988 deltog Musikkorpset i et større musikalsk arrengement i Royal Albert Hall i London, og året 1989 gik turen til Grøndland i forbindelsemed Regentparrets besøg.

Med indførelse af skamejeblæsere og senere hoboister blev det muligt for Livgardens musikere at levere musik til de kongelige tafler, hvor hoboisterne ofte spillede sammen med hoftrompeterne og hofviolonerne. Under Christian VII spillede Musikkorpset til tafler, dog ikke med samlet opstilling, idet hoboisternesom regel opholdt sig inde i salen, mens janitsharerne var henvist til gården !

Musikerne fik "dusører" for deres ydelser, og når Musikkorpset spillede i Søndermarken under de Kongeliges residens på Frederiksberg Slot, sørgede Hoffet for at "hver mand bekom en halv potte rødvin og et surbrød".

Nu om dage afholdes de fleste af Dronningens tafler i Kuppelsalen på Fredensborg Slot. Desuden spiller Musikkorpsetved kongelige arrangementer og tafler på Amalienborg, Christians borg og Marselisborg.

Programmet for taffelmusikken, der spænder fra lettere klassisk til nyere underholdningsmusik, tilrettelægges af Musikkorpsets dirigent og programudvalg. Det sendes herefter til godkendelse hos Hendes Majestæt Dronningen, som sammen med Hans Kongelige Højhed Prinsen drøfter det, godkender det eller kommer med forslag til ændringer.

Den Kongelige Livsgardes første og fornemste pligt er at stå vagt om landets Regent ved De Kongelige Slotte og Palæer, og Musikkorpset har nu som tidliger en række faste opgaver i forbindelse med vagttjenesten. Vagtparaden foregår i dag stort set som den har i generationer. I en normal vagtparade fra Livsgardens Kaserne til Amalienborg Slot ledsages vagten af musik, hvor Musikkorpset spiller afvekslende med Tambourkorpset, og der er nok i den rolle de fleste mennesker bedst kender Den Kongelige Livsgardes Musickkorps. Ikke mindst selve vagtskiftet på Amalienborg Slotsplads, hvor Musikkorpset stiller op og spiller 3 - 4 stykker musik, er en traditionsrig begivenhed, som overværes af et internationalt publikum, såvel dansker som turister fra hele verden.

Tekst fra hæftet med CDerne
"Taffelmusik ved det Danske Hof" (EMI - CD7545562)
CD1 og CD2

teksten
Major Jesper Gram-Andersen

museumsleder for
"Livgardens Historiske Samling"

INDEKS


Ajourført 9 Jan. 2000